Tema:
-> unge i 60'erne

:: De glade 60'ere
-> Radio Mercur
:: Fjordvilla
:: Tøjmoden
:: Knallerten

* Musikken hjemme i stuer og ungdomshybler.

Omkring 1960 havde næsten alle forældre deres egen radio med trækabinet – efterhånden i tidens modetræsort: teak - stående på hæderspladsen i stuen. Danmarks Radio hed dengang Statsradiofonien. Det var en ret konservativ institution, der ikke havde plads til eksperimenter. Musikudsendelserne i radioen spændte fra de finkulturelle torsdagskoncerter optaget i Radiohuset til det populære ønskeprogram: ”Giro 413”, hvor man kunne høre tidens underholdningsmusik for det lidt mere modne publikum, de såkaldte ”slagere”.

* Radio Mercur

De unge i familien blev der ikke tænkt på, men de fik i stedet deres egen reklamebaserede radiosender, Radio Mercur, i 1958. Da Statsradiofonien havde monopol på at sende radioudsendelser til familien Danmark, var der tale om en såkaldt piratsender, der sendte illegalt. Musikken, som denne sender underholdt med, var udelukkende beregnet på ungdommen. Det var rock’n’roll og dansk pigtrådsmusik. Optagelserne fandt sted i et studie på en hemmelig adresse i København. Udsendelserne blev optaget på en båndoptager, og båndene blev så siden fragtet ud til en båd ved navn ”Lucky Star, der lå for anker i internationalt farvand.

Det viste sig imidlertid, at økonomien ikke kunne baseres på reklameindtægter. De handlende havde endnu ikke fået øjnene op for, at ungdommen var et nyt købedygtigt publikum, som man med fordel kunne satse reklamepenge på. Derfor trådte bankmanden Alex Brask Thomsen til og støttede Radio Mercur økonomisk.


Foto: Den fikse Beocord båndoptager var en populær konfirmationsgave.

I 1962 var eventyret imidlertid slut, idet piratsenderen blev lukket efter et lovindgreb, der forbød al medvirken il senderens udsendelser. Lukningen vakte stor sorg hos mange teenagere. Men der var også kommet nye toner i Danmarks Radio, som Statsradiofonien kom til at hedde i 1959. Året efter Mercurs lukning åbnede den nye musikradio P3. Her fik teenagerne deres eget program, hvor de kunne lytte til de samme musikgenrer som i Radio Mercur. Ledelsen var også så fornuftig af ansætte en musikvært på samme alder som udsendelsens publikum, nemlig den 16-årige gymnasieelev Jørgen Mylius. Med et moderne udtryk blev han radioens første discjockey.

* Pladespilleren

Unge nøjedes naturligvis ikke med at høre radio, når de ville lytte til musik. Pladespilleren var fast bestanddel af inventaret på mange ungdomshybler, og pladeindustrien var ikke sen til at udnytte dette købedygtige publikum. Pladeudgivelser med rock’n’roll blev en ganske god forretning. Efterhånden blev båndoptagere også mere almindelige, så ungdommen kunne optage de ønskede musiknumre fra radioen eller kammeraters pladespillere.  De kunne således lave deres egen piratvirksomhed.

Tilbage til top

Tekst: Eva Tønnesen 2005

¤
¤
¤

¤
¤

ROCK OG POP
JAZZ
KLASSISK
FOLKEMUSIK
¤
¤